I sidste øjeblik: Tottenham handler i Liverpool
Tottenham er nået til enighed med Liverpool om en aftale, der sender den unge midtstopper Luca Furnell-Gill til det nordlige London.
Det skriver London Evening Standard mandag aften.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Chelsea og Aston Villa er enige
Den 18-årige Furnell-Gill ventes at glide ind som en del af klubbens ungdomsakademi.
Det samme gør Daniel Batty, som er midtbanespiller, og som tilslutter sig klubben fra Manchester City.
Duoen anses ikke for at være en del af Ange Postecoglous planer for førsteholdet i denne sæson.
Tottenhams U21-mandskab vandt Premier League i den forgangne sæson, men i denne sæson roder klubbens ungdomsmandskab rundt som nummer 21. Både Will Lankshear og Mikey Moore er dog blevet forfremmet til førsteholdet forud for sæsonen, og det har naturligvis været en stor svækkelse.
Det går ellers ikke for godt for Spurs i Premier League, hvor klubben ligger placeret som nummer 15 i skrivende stund.
Klubben har forsøgt at hente flere forstærkninger til førsteholdet denne vinter, hvor man blandt andet har fået afvist et bud på Crystal Palaces Marc Guehi.
Til gengæld har man hentet Kevin Danso fra franske RC Lens ind på en sæsonlang lejeaftale, men det var bydende nødvendigt, særligt med tanke på, at stjerne meldes ude for den resterende del af sæsonen.
Det bliver spændende at se, om der når at ske mere hos Tottenham, som desuden meldes ude efter Mathys Tel fra Bayern München.