Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Få timer inden deadline: Arsenal-stjerne skifter klub

Af Emil Plovgaard
03.02.2025 Kl. 23:53

Søndag aften leverede Arsenal klubbens hidtil bedste præstation i denne Premier League-sæson, da Manchester City blev besejret med 5-1 hjemme på Emirates.

Foran et veloplagt publikum var der fem forskellige målscorere for The Gunners i form af Martin Ødegaard, Thomas Partey, Myles Lewis-Skelly, Kai Havertz og Ethan Nwaneri.

LÆS OGSÅ: Liverpool bekræfter transfer

Som et resultat heraf er Arsenal nu kun seks point efter Liverpool, der dog stadig har en kamp i hånden.

På trods af skader til Gabriel Jesus og Bukayo Saka, har Arsenal ikke formået at hente en ny offensivspiller til klubben i løbet af indeværende transfervindue.

Men nu hævdes det, at Jorginho har en aftale på plads, der gør, at han skifter klub i slutningen af sæsonen.

Det melder i al fald den italienske transferjournalist Rudy Galetti på det sociale medie X.

Ifølge Galetti har Jorginho indgået en forhåndsaftale med brasilianske Flamengo, som han tilslutter sig efter sæsonen.

Dermed slutter et otte og et halvt år langt ophold i Premier League, hvor han også har tørnet ud for Chelsea.

Tidligere på måneden blev Jorginho spurgt ind til sin fremtid.

– Min kontrakt gælder frem til juni, og mit mål lige nu er at tænke på næste kamp, som er om tre dage. Der er ikke så meget at tænke over.

– Tingene sker ret hurtigt i fodboldverdenen, og tingene kan ske i løbet af natten, men mit fokus er på næste kamp.

– Fodbold er en æske fyldt af overraskelser, som vi ved, men mit mål er at tænke på næste kamp. Jeg følger ikke engang med, for det sker altid. Ethvert vindue, der åbner, er altid skørt, med en masse information, en masse ting, en masse snak, lød det tidligere på måneden fra Jorginho.

Arsenal er tilbage i aktion onsdag aften, hvor det gælder Newcastle i semifinalen i Carabao Cuppen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce