Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Everton henter Carlos Alcaraz

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.02.2025 Kl. 04:23

Carlos Alcaraz er ny mand i Everton.

Det bekræfter klubben fra Goodison Park på sin hjemmeside.

Everton oplyser, at Alcaraz er hentet på en lejeaftale fra brasilianske Flamengo for resten af sæsonen. Man har sikret sig en købsoption i aftalen, lyder det videre.

Carlos Alcaraz bliver således David Moyes’ første signing efter tilbagekomsten til Everton.

– Vi er glade for, at Carlos (Alcaraz, red.) har valgt at slutte sig til vores hold på leje indtil slutningen af sæsonen.

– Vi har kigget på at tilføje spillere til truppen for at give os mere bredde, særligt efter de seneste skader, vi har fået.

– Carlos har Premier League-erfaring, han er stadig ung og vi tror på, at han kan bringe noget energi til holdet, som vil hjælpe os fra nu og frem mod slutningen af sæsonen, siger David Moyes til Evertons hjemmeside.

Carlos Alcaraz har tidligere repræsenteret Southampton og Juventus. I 2024 skiftede han dog til Flamengo i den bedste brasilianske række.

Alcaraz kommer til at spille i nummer 24 i Everton.

Læs også: Få timer inden deadline: Arsenal-stjerne skifter klub

Everton er aktuelt at finde på Premier Leagues 16. plads. Den næste kamp, der venter for holdet fra Goodison Park, er et FA Cup-møde med Bournemouth.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce