Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham præsenterer tre spillere efter deadline

Af Morten Jørgensen
04.02.2025 Kl. 11:17

Tottenham havde et aktivt transfervindue med flere nye spillere til førsteholdet, og efter deadline er der kommet flere spillere til klubben. 

På sin hjemmeside har The Lilywhites annonceret tre nye spillere, der i første omgang slutter sig til klubbens ungdomshold. 

London-klubben har været på rov hos Liverpool, Manchester City og Chelsea for at hente talenterne. 

18-årige Luca Furnell-Gill er blevet hentet i Liverpool, og den unge midterforsvarer har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2028. Han har allerede nået at spille for Liverpools U21-mandskab i denne sæson. 

Lige så lang en kontrakt har den jævnaldrende Dan Batty skrevet under på. Den offensive midtbanespiller er blevet kapret i Manchester City. Han har været i den engelske storklub hele sin karriere og beskrives som en spiller med næse for mål. 

Endelig er Reiss-Alexander Russell-Denny også blevet præsenteret. Han er kommet til klubben fra Chelsea og har ligesom de to andre talenter også fået en kontrakt til sommeren 2028. 

Her er alle vinterens transfers i Premier League

Han er central midtbanespiller og har blandt andet været en vigtig spiller for Chelseas U18-hold, hvor han har været anfører ved flere lejligheder. 

I denne sæson har han spillet ni kampe for The Blues’ U21-mandskab, hvor han har scoret tre mål i ni kampe i Premier League 2.

Tottenham har med de tre spillere i den grad styrket sine ungdomshold, og måske kan de i fremtiden slå til på førsteholdet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce