Kan Arsenal indhente Liverpool?
Meget tyder på, at det bliver Liverpool og Arsenal, der kommer til at kæmpe om årets Premier League-titel.
Liverpool er således rækkens klare førerhold i skrivende stund, hvor man har seks point mere end Arsenal, der er den nærmeste forfølger.
Væsentligt er det desuden, at Arne Slots mandskab har spillet én kamp færre end The Gunners. Det skyldes at Merseyside-derbyet mod Everton tidligere på sæsonen blev udskudt.
Den kamp spilles i stedet den 12. februar.
Men kan Arsenal indhente Liverpool i toppen af tabellen?
Det diskuterede de i Viaplays Premier Sunday efter søndagens sene kamp, hvor Arsenal imponerede stort og besejrede Manchester City med helt vilde 5-1.
– Jeg tror, det bliver virkelig svært.
– Jeg tror, at Liverpool har så meget kvalitet i den måde, de spiller på, at de kommer til at holde det niveau.
– Arsenal gjorde det imponerende i dag (søndag, red.) i den måde, de spillede og præsterede på, men de skal stadig vinde hver kamp. Så forhåbentlig kan de jagte det og komme tættere på, sagde Jaap Stam på Viaplay.
Læs også: Manchester United skal træffe stor beslutning om Christian Eriksen
Liverpool skal i aktion torsdag. Her er det Tottenham, der lægger vejen forbi Anfield, når anden halvdel af semifinalen i Carabao Cuppen skal spilles.
Forud for opgøret har Liverpool et skidt udgangspunkt, de tabte således den første kamp med 1-0.
Øverst i artiklen finder du hele snakken om titelkampen i Premier League.