Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter skifte: Marcus Rashford rammes på pengepungen

Af Emil Plovgaard
05.02.2025 Kl. 13:13

Søndag aften kom det frem, at Marcus Rashford havde gennemført et midlertidigt skifte til Aston Villa fra Manchester United.

Han tilbringer således resten af sæsonen på en lejeaftale til Villa Park, hvor han under Unai Emerys ledelse skal forsøge at genfinde form og vende tilbage til sit bedste jeg.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Derfor kollapsede stor United-transfer

Rashford fortsætter med at hæve sin ugentlige gage på små tre millioner kroner, og Villa vil efter sigende betale en trekvart del af dette beløb.

Alligevel bliver Marcus Rashford ramt på pengepungen.

Det skriver The Daily Mail. Avisen kan fortælle, at aftalen med Nike er variabel, og at den kan svinge med voldsomme beløb.

Rashfords aftale med Nike blev indgået i 2021, hvor han blev en del af en gruppe fodboldspillere på eliteplan, der repræsenterer det globale brand. Stjerner som Kylian Mbappé, Cristiano Ronaldo, Erling Haaland og Kevin de Bruyne har også aftaler med Nike.

– Daily Mail kan forstå, at en Nike-sponsor som Rashford kan tjene mere end 13 millioner kroner om året inklusiv bonusser, men at beløbet kan falde til 450.000 kroner ved den laveste sum.

– Aftalerne struktureres og inddeles i forskellige kategorier alt efter klub.

– United var en kategori A-klub, da Rashford skrev under på sin aftale, og han vil ryge ned i en lavere kategori med skiftet til Villa, skriver avisen.

Daily Mail pointerer, at det nok var derfor, at Marcus Rashford havde stillet et skifte til FC Barcelona i udsigt, da kategorien så ville være den samme.

LÆS OGSÅ: 1,3 milliarder: Manchester United forbereder to store transfers

Rashford får chancen for at få sin debut for Villa på søndag, hvor klubben tager imod Tottenham i FA Cuppens fjerde runde.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce