Derfor droppede Napoli interessen i Garnacho
Mod slutningen af det transfervindue, der forleden smækkede i, var Alejandro Garnacho et stort samtaleemne.
Manchester United-profilen blev rygtet væk, og her var særligt Chelsea og Napoli blandt bejlerne, forlød det.
Som bekendt blev Garnacho dog i Manchester, hvor han også fremover vil tørne ud for Rúben Amorims mandskab.
Nu fortæller Napolis direktør lidt om interessen for den argentinske dribler, og her kommer han ind på, hvorfor den syditalienske klub droppede interessen i 20-årige Garnacho.
– Vi lavede et vigtigt bud til Manchester United på Garnacho (Alejandro, red.), vi ville virkelig gerne have ham.
– Vi var ikke i stand til at nå til enighed om de personlige forhold med Alejandro, han bad om en vigtig løn for at forlade (Manchester United, red.) i januar og vi må respektere vores spillere, siger Gioanni Manna ifølge Fabrizio Romano.
I stedet blev Alejandro Garnacho i Manchester United, hvor han har kontrakt indtil sommeren 2028.
Offensivsspilleren er noteret for tre scoringer og to assists i Premier League i denne sæson.
Læs også: De er enige: Her får Patrick Dorgu debut
Den næste kamp, der venter for Manchester United, er et møde med Ruud van Nistelrooys Leicester, der fredag gæster Old Trafford i FA Cup-regi.
Husker du Alejandro Garnachos vilde saksesparksmål imod Everton fra sidste sæson? Du kan se det øverst i artiklen her.