Højlund meldes færdig i United
Selvom Rasmus Højlund skrev under på en lang kontrakt med Manchester United i sommeren 2023, kan han måske snart være fortid i klubben.
Den danske landsholdsspiller, som blev hentet i Atalanta for mere end 500 millioner kroner, har slet ikke levet op til forventningerne.
Allerede i sin første sæson gik der lang tid, inden han fik scoret sit første Premier League-mål for Manchester United. Og selvom han derefter havde en fornuftig periode i klubben, endte han alligevel sæsonen på bænken.
I denne sæson har det været endnu værre for danskeren, som blev har scoret to mål i Premier League på nuværende tidspunkt.
Senest startede han på bænken sammen med Joshua Zirkzee, da Rúben Amorim noget overraskende brugte Kobbie Mainoo som falsk nier i startopstillingen mod Crystal Palace.
Spørger man Premier League-legenden Alan Shearer sendte det et meget tydeligt signal om fremtiden for Rasmus Højlund hos De Røde Djævle.
– De må tænke over, hvorvidt de rent faktisk hører til eller overhovedet ønsker at være i en fodboldklub, hvor den nye cheftræner bruger en midtbanespiller som falsk nier på bekostning af angriberne, siger Shearer ifølge Metro.
– Højlund og Zirkzee må stå med en meget flad fornemmelse, og der vil være en masse tanker, der kører igennem deres hoveder, i forhold til om de ønsker at være der, og om Amorim rent faktisk værdsætter dem og ønsker at beholde dem. Og det gør han tydeligvis ikke, for han har brug for resultater, hvilket han ikke får, og han bruger ingen af sine to angribere
I løbet af vinterens transfervindue blev Højlund da også rygtet væk fra klubben. Samtidig går meldingerne også på, at Manchester United til sommer vil forsøge at hente en ny stjerneangriber til klubben.
Her er de største transfers i Premier League
Det kan altså blive danskerens sidste halvsæson som Manchester United-spiller.