Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal giver 15-årig chancen

Af Morten Jørgensen
06.02.2025 Kl. 14:01

Det er ikke særlig ofte, at man som 15- eller 16-årig er dygtig nok til at være en del af førsteholdet hos Arsenal.

Men lige nu forholder det sig sådan hos The Gunners, at klubben har taget to spillere med til en træningslejr i Dubai, der blot er 15 og 16 år. 

Det er The Athletic, som kan fortælle, at Mikel Arteta har valgt at give 15-årige Max Dowman og 16-årige Jack Porter chancen for at vise sig frem under de varme himmelstrøg. 

Arsenal har fået mulighed for at rejse til Dubai, fordi klubben er røget ud af FA Cuppen, og derfor kan de gentage sidste års succesfulde træningslejr i det varme klima. 

Førsteholdstruppen bliver suppleret af nogle af de største talenter i klubben, og her er der altså blevet fundet plads til Max Dowman og Jack Porter. 

For Max Dowman er der blandt andet blevet diskuteret, hvordan han samtidig kan passe sin skole. Undervejs på turen til Dubai vil han derfor få tid til at få lavet sine lektier, så han ikke falder bagud. 

Max Dowman blev i september den yngste spiller nogensinde til at score i UEFA Youth League, da han kun var 14 år, otte måneder og 19 dage, da han kom på tavlen. 

I december skrev han så historie igen, da han en måned før sin 15-års fødselsdag debuterede for Arsenals U21-mandskab. 

Tilbage i september blev Jack Porter den yngste Arsenal-spiller nogensinde til at starte inde, da han fik kampen mod Bolton i Carabao Cuppens tredje runde. 

Her er de største transfers i Premier League

Max Dowman må ikke spille i Premier League denne sæson, fordi han er for ung. 

Reglerne foreskriver, at man skal være fyldt 15 år den 31. august 2024 for at kunne få lov til at spille i denne sæson. 

Så selvom han nu er med på træningslejr med de store stjerner, må han vente lidt endnu med at få sin debut for førsteholdet. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce