Manchester City har kæmpe transfer på plads
Manchester City brugte i omegnen af 1,5 milliarder kroner i vinterens transfervindue, men til sommer skal der bruges endnu flere penge.
Spillere som Omar Marmoush, Nico Gonzalez og det brasilianske stortalent Vitor Reis er kommet til klubben, men der er flere nye på vej i et forsøg på at genopbygge en ny storhedstid hos The Cityzens.
I løbet af januar var der en hel rygter om, at den sportslige ledelse i klubben forsøgte at sikre sig italienske Andrea Cambiaso. Nu kan Tuttosport så fortælle, at Manchester City faktisk også indgik en aftale med Juventus.
I sidste ende blev handlen dog ikke til noget, fordi den engelske mesterklub besluttede sig for at prioritere anderledes i det netop overståede transfervindue.
Til gengæld forlyder det, at Manchester City allerede har en aftale på plads med Juventus om en sommertransfer for Andrea Cambiaso.
For en pris på 450 millioner kroner kan den italienske landsholdsspiller skifte til The Cityzens forud for sommerens VM for klubhold på amerikansk grund.
24-årige Cambiaso skiftede i sommeren 2022 til Juventus fra Genoa for omtrent 100 millioner kroner. Sidenhen har han etableret sig som en profil for Den Gamle Dame, og det har fået hans transferværdi til at stige markant.
Her er de største transfers i Premier League
Han kan spille på begge backs, men han efter sigende især tiltænkt som erstatning for Kyle Walker.