Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hård dom om Arsenal: Det skal forbydes

Af Alexander Walther Petersen
06.02.2025 Kl. 18:58

Arsenal røg i går ud af Carabao Cuppen, da Newcastle avancerede videre til finalen på Wembley med en samlet 4-0-sejr.

I anden halvleg var Mikel Artetas mandskab i gavehumør, hvilket blev straffet prompte af Anthony Gordon, der lukkede og slukkede opgøret med sin 2-0-scoring.

Den hændelse får nu flere eksperter til at revse The Gunners fodboldfilosofi, hvor særligt opstillet fra målmanden David Raya bør stoppes per omgående.

Den spanske Arsenal-keeper David Raya traf en dårlig beslutning, da han forsøgte sig med en aflevering til Declan Rice. Men englænderen var tæt markeret af Newcastles højtpressende spillere, hvilket resulterede i et eklatant boldtab.

Fabian Schär opsnappede lynhurtigt situationen, hvorefter tacklingen endte for fødderne af Anthony Gordon. Offensivspilleren kunne nemt prikke den ind til 2-0-føringen.

Den forsvarsblunder har efterfølgende fået flere fodboldeksperter til at kritisere Arsenals boldbesiddende filosofi.

– Målmænd bør få et forbud mod at spille sådanne afleveringer til midtbanespillerne, skriver Carragher på X ifølge Liverpool.com.

Gary Neville var heller ikke imponeret over, hvad han så fra Arsenals defensiv i forbindelse med det første mål på St. James’ Park i går. Her kritiserer han både Gabriel Magalhães og William Saliba. United-legenden mener, de var helt væk i situationen, hvor Alexander Isaks afslutning ramte stolpen og røg lige ud for fødderne af Jacob Murphy.

LÆS OGSÅ: Mikkel Damsgaard modtager kæmpe hæder

Newcastle er med sejren på samlet 4-0 over The Gunners klar til Carabao Cup-finalen på Wembley. Her venter enten Liverpool eller Tottenham, som spiller i aften. Spurs vandt det første opgør på hjemmebane med 1-0. Og derfor har de en lille fordel forud for opgøret på Anfield.

Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra gårsdagens kamp mellem Newcastle og Arsenal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce