BOMBE: Arsenal-stjerne kan være på vej til Real Madrid i rekordhandel
Real Madrid har udset sig én af Arsenals helt store stjerner, som de vil bringe til den spanske hovedstad til sommer.
Det meddeler det franske medie RMC Sport.
Real Madrid er ikke i tvivl.
Den spanske storklub vil hente den franske styrmand William Saliba i Arsenal. Mikel Artetas stjerne er ifølge RMC Sport nu Loc Blancos’ foretrukne spiller i sommerens transfervindue.
LÆS OGSÅ: – Paul Pogba skal til Manchester United
Rapporten hævder dog, at Arsenal ikke har nogen interesse i at sælge Saliba, og de vil derfor kræve en skyhøj pris for den 23-årige franske landsholdsspiller. Carlo Ancelotti og den sportslige ledelse i Madrid-klubben skal derfor grave dybt i lommerne, hvis de vil lande en handel.
Ifølge CIES Football Observatory er William Saliba nemlig vurderet til svimlende 754 millioner kroner. Hvis Real Madrid formår at købe Saliba, vil han derfor med stor sandsynlighed blive den dyreste forsvarsspiller i historien.
Forsvarsstjernen har kontrakt med The Gunners frem til sommeren 2027, og derfor kan beløbet ende med at blive endnu højere. Herunder kan du se en oversigt over de hidtil dyreste forsvarsspillere i historien.
Forsvarsspiller | Handel | Pris |
Josko Gvardiol | RB Leipzig til Manchester City | 680 millioner kroner |
Harry Maguire | Leicester City til Manchester United | 648 millioner kroner |
Matthijs de Ligt | Ajax til Juventus | 639 millioner kroner |
Virgil van Dijk | Southampton til Liverpool | 631 millioner kroner |
Wesley Fofana | Leicester City til Chelsea | 604 millioner kroner |
Kilde: TBR Football.
Madrid-klubben vil dog fortsat gerne have fingrene i Liverpool-stjernen Trent Alexander-Arnold til sommer. Englænderen kan potentielt hentes på en fri transfer til den tid.
Real Madrid-legende skifter klub
Det er desuden blevet officielt, at den tidligere Real Madrid-stjerne Sergio Ramos har fremtiden på plads. Den spanske forsvarsspiller skal fremover tørne ud for en klub i Mexico. Her er han blevet udstyret med en etårig kontrakt. Ramos er efterhånden blevet 38 år og det tyder derfor på, at turen over Atlanterhavet bliver det sidste skifte i karrieren. Læs mere her.