Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim langer ud efter Rashford

Af Morten Jørgensen
07.02.2025 Kl. 12:58

Rúben Amorim forsvarer nu sin beslutning om at udelade Marcus Rashford fra førsteholdet og lade englænderen skifte klub. 

Over de seneste par måneder har det været en af de største historier i engelsk fodbold, at Marcus Rashford var frosset ud af holdet hos Manchester United. 

Manden bag det var Rúben Amorim, som ikke var tilfreds med offensivspillerens engagement og træningsindsats. 

Nu sætter den portugisiske cheftræner flere ord på sin beslutning om ikke at lade Rashford komme tilbage på førsteholdet. 

– Jeg kunne ikke få Marcus til at se måden, som man forventes at kunne spille fodbold, og jeg kunne heller ikke få ham til at træne, som jeg gerne vil have det. 

– Nogle gange har man en spiller, som er rigtig god med én træner, og med en anden træner er det noget andet. 

– Jeg ønsker bare det bedste til Rashford og Unai Emery, og jeg håber, at de kan klikke sammen, for han er en rigtig god spiller, siger Amorim ifølge The Times

I vinterens transfervindue skiftede Rashford til Aston Villa på en lejeaftale for resten af sæsonen. Der er inkluderet en købsoption i aftalen, så Birmingham-klubben kan købe ham fri senest til sommer. 

Her er de største transfers i Premier League

Rashford nåede at score tre mål i seks kampe under Amorim.

Seneste nyt

Annonce
Annonce