Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mikkel Damsgaard roses til skyerne 

Af Morten Jørgensen
07.02.2025 Kl. 13:50

Mikkel Damsgaard spiller måske sit livs bedste fodbold lige for tiden. 

Den danske landsholdsspiller er netop blevet kåret til månedens spiller for fjerde gang på stribe hos Brentford. Det er i sig selv en vild bedrift. 

Samtidig er han i denne Premier League-sæson en af de mest assisterende spillere. Han er kun overgået af Mohamed Salah, Bukayo Saka og Antonee Robinson. 

Derfor mener Viaplay-ekspert Thomas Gravesen da også, at vi ser en helt ny udgave af midtbanespilleren, som er kommet helt oven på efter sine fysiske udfordringer efter EM i sommeren 2021. 

– Det er allernemmest at spille fodbold, når man er fit. Hvis du er syg eller skadet, kan man ikke spille. Det, vi ser lige nu med Mikkel Damsgaard, er en udvikling af spiller, som er fit nu. 

– Han er klar til at gå ind og overtage Christian Eriksens position. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er to spillere, der kan de samme ting. 

– Mikkel Damsgaard er på vej til at komme tilbage til det topniveau, han havde, da han scorede mod England. 

– For mig vil det helt klart være et offensivt kort, der sagtens kan komme ind og styre det danske offensive spil, siger Thomas Gravesen til Viaplay Sports News. 

Mikkel Damsgaard har for nylig skrevet under på en lukrativ kontraktforlængelse med Brentford, der gør ham til klubbens bedst lønnede spiller. Den nye aftale løber frem til sommeren 2030, og i den periode vil han komme til at tjene over 250 millioner kroner ifølge Tipsbladet

Forude venter to vigtige landskampe for Danmark, der skal møde Portugal i Nations League-kvartfinalerne. Her kan Damsgaard også tænkes at få en vigtig rolle på landsholdet. 

Her er de største transfers i Premier League

Så vil tiden vise, om landstræner Brian Riemer dropper Christian Eriksen til fordel for Damsgaard, som Thomas Gravesen ønsker det. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce