Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stort danskerskifte i fare for kollaps

Af Emil Plovgaard
07.02.2025 Kl. 18:45

Skifter Rasmus Nissen Kristensen permanent til Eintracht Frankfurt, når hans lejeaftale ophører?

Det er det helt store spørgsmål.

LÆS OGSÅ: – Salah, Van Dijk og Alexander-Arnold forlader Liverpool

Ifølge den store tyske avis Bild sås der nu tvivl om, hvorvidt den tyske klub har tænkt sig at betale frikøbsklausulen i kontrakten.

Nissen Kristensen blev udlejet fra engelske Leeds United til Eintracht Frankfurt i vinteren 2024, og lejemålet slutter i sommeren 2025.

Bild skriver, at Eintracht Frankfurt ikke er villig til at aktivere købsoptionen på 112 millioner kroner, men hvis Die Adler kan få summen ned på 75 millioner kroner, er klubben villig til potentielt at indgå en aftale, hedder det sig.

Det vil Leeds dog ikke, og dermed må Eintracht Frankfurt, som det ser ud nu, forberede sig på en sæson uden danskeren.

Bild skriver, at der allerede er lagt en plan for, hvordan man skal kunne klare sig uden danskeren.

Den tyske ungdomslandsholdsspiller Elias Baum, som for tiden er udlejet til Elversberg, er tiltænkt en større rolle i 2025/26-sæsonen.

Spørgsmålet er, om han har den nødvendige erfaring og kløgt til at skulle erstatte Nissen Kristensen på jævnlig basis i en højere række.

Den 27-årige dansker har nemlig leveret en række fornemme præstationer i sin hidtidige karriere hos Eintracht Frankfurt.

Det er i denne sæson blevet til 26 kampe, to mål og tre oplæg på tværs af samtlige turneringer for Rasmus Nissen Kristensen ifølge oplysninger fra Transfermarkt.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce