Dorgu-beslutning får ekspert til at eksplodere
Patrick Dorgu fik fredag aften sin debut for Manchester United, da han startede på banen i FA Cup-kampen mod Leicester.
Noget overraskende var det dog ikke som venstre wingback, at den danske landsholdsspiller blev brugt i sin første kamp af Rúben Amorim.
I stedet havde den portugisiske cheftræner valgt at bruge Patrick Dorgu i højre side, hvor han spillede wingback bag Amad Diallo.
Det var en beslutning, som i den grad vakte opsigt, og faktisk fik det Roy Keane helt op i det røde felt, da han var ekspert hos ITV i forbindelse med opgøret på Old Trafford.
– Der er en mangel på tillid og selvtillid. De har hentet nye spillere, og man tænker, at han skal spille på den position, og så spiller han højre wingback.
– Man tænker det er unfair over for spillerne. Det første mål blev givet så nemt væk. Spillerne blev ikke ved deres modspillere.
– Jeg kigger bare på det fra Uniteds perspektiv og tænker, om det ved den store Gud er kommet hertil, lød det fra Roy Keane ifølge The Mirror.
Patrick Dorgu blev skiftet ud i pausen efter en første halvleg, hvor han var ganske involveret – særligt i spillet fremad banen.
Efter kampen forsvarede Rúben Amorim også sin beslutning om at benytte danskeren i højre side af banen.
– Han har spillet mange kampe for Lecce i både højre og venstre side. Det er en de karakteristika, som vi lægger meget mærke til.
– Han var lidt nervøs med sine første berøringer. Det er en anden liga for ham, og der er en anden fart, men han gjorde det godt.
– Han har fart, styrke, og han kommer til at blive meget bedre. Som hold er vi nødt til at spille meget bedre for at hjælpe den nye spiller med at præstere på det rette niveau, sagde Amorim.
Her er de største transfers i Premier League
Manchester United var bagud 1-0 ved pausen mod Leicester, men De Røde Djævle endte med at vinde 2-1 og er nu klar til 5. runde i FA Cuppen.