Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jude Bellingham i vildt skifte til Premier League?

Af Emil Plovgaard
09.02.2025 Kl. 20:22

Manchester City viser angiveligt interesse for at hente Jude Bellingham fra Real Madrid.

Ifølge det spanske medie Defensa Central ønsker Pep Guardiola at hente den engelske midtbanespiller, som han ser som en langsigtet afløser for den aldrende Kevin de Bruyne.

LÆS OGSÅ: Chokmelding: Manchester United har seks spillere på ønskelisten

De Bruyne har haft problemer med skader på det seneste, og City overvejer hans fremtid.

Der er flere antydninger om, at den belgiske playmaker kan forlade klubben til fordel for et skifte til amerikanske Major League Soccer, og det gør altså Jude Bellingham til et toptransfermål for Guardiola og kompagni.

Guardiola har længe været en beundrer af Bellingham.

– Han er en fremragende spiller, fortalte Guardiola engang om englænderen, da Manchester City mødte Borussia Dortmund.

At hente ham til England fra Real Madrid bliver dog alt andet end nemt.

Real Madrid har nemlig ingen planer om at sælge Jude Bellingham, og midtbanespilleren er desuden glad og tilfreds for at være i klubben.

Her er han en vigtig del af Carlo Ancelottis mandskab, og klubben anser ham som en nøglespiller for fremtiden.

Real Madrid frister en tilværelse på førstepladsen i La Liga med 50 point efter 23 kampe. Lørdag aften spillede man 1-1 med lokalrivalerne fra Atlético Madrid, der har et point op til Ancelottis mandskab.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce