Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund med overraskende melding

Af Emil Plovgaard
09.02.2025 Kl. 20:49

Rasmus Højlund og Manchester United har gang i endnu en besværlig sæson, og et trænerskifte har ikke ændret på klubbens resultatmæssige skuffelser.

Klubbens cheftræner Rúben Amorim har indrømmet, at den resterende del af sæsonen bliver aldeles smertefuld, men fredag aften var der et glimt af positivitet at spore, da klubben nedlagde Leicester med 2-1 i FA Cuppens fjerde runde.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen opfordres til fantastisk klubskifte

Personligt har det også været en frustrerende sæson for Rasmus Højlund. Den 22-årige dansker skiftede til De Røde Djævle i sommeren 2023 i en handel, der kan løbe op i 633 millioner danske kroner.

Han har blot fundet vej til netmaskerne to gange i denne Premier League-sæson, hvor han ellers har fået rigeligt med spilletid med sine hidtil 19 kampe. Derudover har han mistet sin plads som fast mand i startopstillingen.

Danskeren er inde i en tørkeperiode på 14 kampe uden et mål på tværs af samtlige turneringer, og der var sågar snak om en mulig exit i forbindelse med det netop overståede transfervindue. Der blev dog ikke afgivet bud på Rasmus Højlund, der således tilbringer resten af sæsonen hos Manchester United.

I et interview med Sky Sports er danskeren inde på, at han mener, at hans holdkammerater ikke får den anerkendelse, de fortjener, og en spiller, som i særdeleshed går under radaren er Manuel Ugarte, der i sommeren 2024 blev hentet til fra Paris Saint-Germain, mener danskeren.

– Jeg mener, at man set har en smule mere (til ham, red.), nu hvor en ny manager er kommet ind, og hvor han har gjort det godt. Naturligvis har resultaterne ikke været gode nok, men han har været en enestående spiller på det seneste. Man kan se hans kvalitet, man kan se disse arbejdsheste på mandskabet, at de ikke får nok anerkendelse.

– Eksempelvis har Amad Diallo gjort det fantastisk på det seneste, og han er omsider begyndt at få noget anerkendelse.

– Men Manu har også været vældig, vældig god. Man kan begynde at se, at han præsterer på et helt andet niveau, siger Rasmus Højlund i interviewet.

Ugarte arbejdede tidligere sammen med Amorim i deres tid hos Sporting CP, hvor det blev til to sæsoner sammen, inden han rykkede videre til PSG i sommeren 2023.

Den 23-årige uruguayaner er nu førstevalg på Uniteds midtbane, hvor han vanligt stiller fra start sammen med enten Kobbie Mainoo eller Bruno Fernandes, og han har gaflet pladsen som defensivt anker fra Casemiro.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce