Arne Slot sammenligner Plymouth med Manchester United
Det blev til et overraskende nederlag til Arne Slot og Liverpool, da man søndag mødte Plymouth Argyle i FA Cuppen.
Her tabte The Reds således 1-0 efter en straffesparksscoring af Ryan Hardie.
Dermed er Liverpool færdige i årets FA Cup. Det er derfor Premier League, Champions League og Carabao Cup-finalen, man må rette blikket mod hos The Reds.
Efter søndagens kamp blev Arne Slot vanen tro interviewet, og her kom han med en lidt bemærkelsesværdig udtalelse, da han sammenlignede Plymouth Argyles spillestil med den, han har set fra Manchester United.
– Du ved aldrig, hvad der var sket, hvis vi havde spillede med vores startere.
– Vi har set nogle gange i denne sæson, at det er en gameplan, der er svær for vores startere, mens også for dem, der spillede i dag.
– Konstant lange bolde, andenbolde, lange bolde, andenbolde. Det er svært for ethvert hold.
– Vi havde det på hjemmebane imod United (Manchester, red.) også for eksempel. De havde en lignende spillestil med at gå i en meget lav blok og sparke enhver bold lang. Og der (i den kamp, red.) spillede vi med vores startere, sagde Arne Slot på pressekonferencen ifølge Metro.
Den kamp, Arne Slot refererer til, er den kamp, Liverpool spillede imod Manchester United på Anfield den 5. januar. Opgøret endte 2-2, og det var Cody Gakpo og Mohamed Salah, der scorede Liverpools mål, mens Manchester Uniteds scoringer blev sat ind af Lisandro Martinez og Amad Diallo.
Læs også: Jude Bellingham i vildt skifte til Premier League?
Liverpool skal i kamp igen på onsdag. Her gælder det Premier League, når holdet tager den korte tur til Goodison Park for at krydse klinger med lokalrivalerne fra Everton.