Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok i Brøndby: Bischoff-aftale kollapser - hvad nu?

Af Morten Jørgensen
10.02.2025 Kl. 11:24

Stig Tøfting er kommet med sit syn på den sag, der har udviklet sig henover de seneste dage vedrørende Clement Bischoff. 

Både Tipsbladet og The Athletic kunne fortælle, at Brøndby var blevet enig med Brighton om en pris på 60 millioner kroner for den unge dansker.  

Men da Clement Bischoff var rejst hjem fra England, var det uden en aftale med den engelske klub, fordi en af betingelserne i aftalen var blevet ændret. Det kunne Tipsbladet fortælle for et par dage siden.

Nu står den 19-årige dansker tilbage i Brøndby, hvor han har kontraktudløb i sommeren 2026, og det efterlader Superliga-klubben et dårligt sted ifølge Stig Tøfting.

– Jeg synes, de står i en dårlig situation nu. Vi ved jo alle, hvordan det er, når en spiller har et år eller mindre tilbage af sin aftale. 

– Jeg synes, det var en fantastisk aftale for Brøndby. Det er en rigtig stor handel for Brøndby. Det er jo dét, som Jan Bech Andersen har sukket efter. 

– Måske var det også det, der gjorde, at CV ikke skulle være i klubben længere. Altså at man ikke var oppe på de der 100 millioner kroner salg. Det kunne man jo nærme sig med Bischoff her. 

– Kommer vi først hen til sommer, og der ikke er nogen aftale, er det en rigtig dårlig sag for Brøndby. 

– Lur mig da ikke om, at Brighton kan blive enig med en 19-årig spiller i Danmark om en forhåndsaftale, selvom man ikke må kontakte ham, før der er så mange måneder tilbage af kontrakten. 

– Hvis ikke Bischoff har fået det, han gerne ville have, ville man så have, at Brøndby skal slække lidt på det. Det kan være en af mulighederne, siger Tøfting til Viaplay Sports News mandag morgen. 

Læs også: Jude Bellingham i vildt skifte til Premier League?

Bischoff er en af profilerne på Brøndby-mandskabet, der indleder forårssæsonen på fredag mod Viborg. 

I videoen øverst i artiklen kan du høre meget mere om, hvad Tøfting havde at sige til sagen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce