Aston Villa præsenterer endnu et nyindkøb
Aston Villa var et af de mest aktive mandskaber i løbet af vinterens transfervindue, men nu har Birmingham-klubben igen købt ind.
På sin hjemmeside har Premier League-klubben præsenteret den 18-årige tyrker Yasin Özcan, som skifter fra Kasimpasa.
Parterne har indgået en forhåndsaftale, så det unge forsvarstalent vil tilbringe resten af sæsonen hos Kasimpasa, inden han til sommer tager springet til engelsk fodbold.
På trods af sin unge alder har Yasin Öczan allerede spillet mere end 70 førsteholdskampe, og han er en del af det tyrkiske U21-landshold.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har han skrevet under på en kontrakt til sommeren 2029 med den engelske klub.
Aston Villa betaler desuden op mod 60 millioner kroner for at hente forsvarsspilleren på en aftale, de indeholder diverse bonusser.
I vinterens transfervindue blev der hentet en række nye spillere til klubben. De mest prominente navne er Marcus Rashford, Marco Asensio og Donyell Malen.
Søndag aften debuterede både Rashford og Asensio, da de var med til at spille Aston Villa videre i FA Cuppen.
Læs også: Jude Bellingham i vildt skifte til Premier League?
Her skal der mandag aften trækkes lod til femte runde i verdens ældste pokalturnering, som Unai Emerys tropper nu er en af favoritterne til at vinde.