Forventede startopstillinger: Manchester City - Real Madrid
Tirsdag aften venter en af sæsonens allerstørste opgør, når Manchester City tager imod Real Madrid i Champions League.
De to giganter mødes i playoff-runden efter skuffende præstationer i ligafasen, hvor særligt Manchester City havde store problemer. Det var således først i sidste kamp, at pladsen videre i turneringen blev sikret.
Nu venter det første opgør tirsdag aften på Etihad Stadium, og det kommer på et tidspunkt, hvor begge mandskaber har store udfordringer med skader.
På mandagens pressemøde kunne Pep Guardiola blandt andet fortælle, at han stadig er i tvivl om, hvorvidt flere af Manchester Citys spillere er i stand til at kunne komme i aktion.
Helt sikkert er det, at Rodri, Jeremy Doku og Vitor Reis ikke kommer i aktion. Samtidig er der store tvivl om både Ederson, Nico Gonzalez, Oscar Bobb og Nathan Aké.
Hos Real Madrid er bagkæden rigtig hårdt ramt, for både David Alaba, Antonio Rüdiger, Lucas Vazquez, Eder Militao og Dani Carvajal er alle ukampdygtige.
Det giver store udfordringer for Carlo Ancelotti, som igen må sætte sin lid til, at Aurelien Tchouameni kan udfylde en rolle i det centrale forsvar.
Herunder kan du se vores bud på, hvordan de to mandskaber forventes at stille op til opgøret.
Manchester City (4-2-3-1): Ortega; Akanji, Stones, Dias, Gvardiol; Kovacic, Gonzalez; Silva, De Bruyne, Foden; Haaland
Real Madrid (4-2-3-1): Courtois; Valverde, Asencio, Tchouameni, Mendy; Camavinga, Ceballos; Rodrygo, Bellingham, Vinicius; Mbappé
Læs også: Jude Bellingham i vildt skifte til Premier League?
Der er kampstart klokken 21.00, når fransk Clement Turpin fløjter op. Kampen sendes på TV3+ og Viaplay.