Cristiano Ronaldo har nu fremtiden på plads
Den 40-årige superstjerne Cristiano Ronaldo har fremtiden på plads.
Sådan lyder meldingen fra nyhedsbureauet AFP ifølge France 24.
Madeira-fødte Cristiano Ronaldo har for nuværende kontrakt med den saudiarabiske klub Al-Nassr frem til denne sommer, men nu ser det ud til at parterne er blevet enige om at forlænge aftalen.
LÆS OGSÅ: Av, av: Fire Liverpool-spillere står til at misse Merseyside-opgør
Til nyhedsbureauet AFP bekræfter en unavngiven leder fra Al-Nassr således, at klubben er nået til enighed med Ronaldo om en kontraktforlængelse.
Dermed bliver portugiseren i Mellemøsten som minimum frem til sommeren 2026, når kontrakten er blevet endeligt underskrevet.
Det store portugisiske medie A Bola har tidligere meddelt, at en ny kontrakt til Ronaldo var på vej. Det flugter meget godt med angriberens tidligere udtalelser om, at han gerne vil blive og vinde mesterskabet med sin nuværende klub.
LÆS OGSÅ: Her er lodtrækningen til FA Cuppen
Den nye kontrakt er desuden ret voldsom ifølge A Bolas oplysninger. Ronaldo kan se frem til at tjene godt og vel 200 millioner euro årligt. Det vil sige en årsløn på næsten 1,5 milliarder danske kroner. Derefter kommer der svimlende bonusser oveni.
I et opsigtsvækkende interview med Edu Aguirre fortalte Ronaldo, at karrieren kunne have set helt og aldeles anderledes ud. Her konstaterede han nemlig, at han kunne have spillet for FC Barcelona, inden han skiftede til Manchester United i sin tid.
Beslutningen endte med at betyde en hel del for Ronaldos karrierevej, at han valgte turen til England og ikke den catalanske hovedstad i Spanien. For angriberen endte senere med at blive en kultspiller for netop Real Madrid, hvor han spillede i ni år. Læs mere om den historie her.
Øverst i artiklen kan du se Cristiano Ronaldo score for Al-Nassr.