Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Disse to stjernespillere vil United have

Af Alexander Walther Petersen
11.02.2025 Kl. 08:31

Manchester United har gevaldigt bruge for angribere, der kan score mål på samlebånd.

Sådan er situationen ikke i øjeblikket med danske Rasmus Højlund og hollandske Joshua Zirkzee, der blot har scoret en håndfuld mål tilsammen i indeværende Premier League-sæson.

Til sommer vil Rúben Amorim derfor forstærke sig i den offensive linje med op til to stjernespillere. Det beretter flere engelske journalister ifølge Manchester United Transfer News.

Rasmus Højlund har svært ved at overbevise den portugisiske United-boss om, at han skal være førstevalget på angriberposten i den engelske traditionsklub. Det samme gælder for Joshua Zirkzee, der kom til klubben fra Bologna i sommer.

LÆS OGSÅ: Ny chokerende melding: Salah tæt på afsked med Liverpool

Derfor er der klare planer om, at The Red Devils vil hente som minimum én stjerneangriber til klubben denne sommer. Her er den nigerianske Napoli-angriber Victor Osimhen og den svenske Sporting CP-angriber Viktor Gyökeres to navne, der skulle stå højt på ønskelisten.

Begge angribere er 26 år og er derfor først på vej ind i deres bedste fodboldalder. Fællesnævneren for Gyökeres og Osimhen er endvidere, at de har en stor fysisk pakke, en ekstrem topfart og en kølig afslutningsfod.

Alle attributter er nogle, som United har manglet i denne sæson og derfor bliver det interessant at se, hvem de ender med at få præsenteret på Old Trafford denne sommer.

Til sommer menes det, at den svenske landsholdsspiller Gyökeres kan købes for den nette sum af 537 millioner kroner. Den nigerianske spydspids, der i øjeblikket er på udleje til tyrkiske Galatasaray, bliver vurderet til 560 millioner kroner ifølge Transfermarkt.

Osimhem vender retur til Napoli denne sommer, men grundet uoverensstemmelser med Serie A-storklubben peger alt på et farvel til Antonio Contes mandskab. Det kan blive Uniteds gyldne mulighed.

Øverst i artiklen kan du høre Viaplay-studiet diskutere, hvor vidt Patrick Dorgu skal optræde i højre eller venstre side for Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce