Historisk: DBU er klar med stor millionsatsning
DBU er klar til at foretage store investeringer for det Kvindelandsholdet, som på sigt skal ramme det samme aktivitetsbudget som Herrelandsholdet.
Det skriver DBU på sin hjemmeside.
Fodbolddirektøren i DBU, Peter Møller, glæder sig over beslutningen om, at gøre betingelserne for Kvindelandsholdet bedre i fremtiden.
Således har DBU nu foretaget en samlet investering på 30 millioner kroner fra 2024 til 2028, der skal øge Kvindelandsholdets chancer for at hive pokaler hjem.
LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund i United-exit? Ny drejning kan få stor betydning
– Vi har to vigtige pejlemærker for vores A-landshold: Vi drømmer om at vinde og at samle og inspirere Danmark gennem fodbolden.
– Denne investering og det historisk store økonomiske løft til Kvindelandsholdet vil uden tvivl give spillerne og holdet endnu bedre muligheder for at forberede sig til de kommende landskampe og slutrunder. Dermed vil den også styrke chancerne for at jagte vores mål på vegne af dansk fodbold.
– Med den øgede økonomi til landsholdet sikrer vi, at vi løbende udvikler og optimerer vores setup, så holdet får de bedst mulige betingelser indenfor den økonomi der er til rådighed. Både når det gælder træning, rejser og brugen af eksperter og specialister omkring holdet, fortæller Peter Møller til DBU’s hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Chok: Dansker forlader engelsk fodbold
Investeringen skal ifølge DBU følge en såkaldt trappemodel, som med årlige stigninger i aktivitetsbudgettet skal sikre bedre rammer for landsholdet. Til 2028 skal budgettet svarer til det, som Herrelandsholdet råder over.
- 2024: +2 mio. kr.
- 2025: +4 mio. kr.
- 2026: +6 mio. kr.
- 2027: +8 mio. kr.
- 2028: +10 mio. kr.
- Samlet investering i perioden: 30 mio. kr.
Kilde: DBU.dk.