Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tottenham i krise: Stjerne i exit?

Af Emil Plovgaard
11.02.2025 Kl. 14:03

Det kører ikke på skinner for Ange Postecoglou og Tottenham i denne sæson.

Klubben røg ud af FA Cuppen efter et 2-1-nederlag til Aston Villa i sidste weekend, og det betyder, at klubben må klinge sit håb til Europa League, hvis det skal blive til et trofæ i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen forlader Manchester United

The Lilywhites havde en fornuftig 2023/24-sæson under Postecoglous ledelse, og derfor var der forsigtig optimisme frem mod denne sæson.

Men efter en række forfærdelige resultater, blandt andet forårsaget af et hav af skader, er klubben at finde som nummer 14 i Premier League med fire nederlag i klubbens seneste fem kampe.

Desuden har en række af klubbens stjerner underpræsteret i hidtil uset stil, og det er blandt andet tilfældet for den 32-årige sydkoreaner Heung-min Son, der blot har leveret et mål og et oplæg i sine seneste otte Premier League-kampe.

Ifølge Give Me Sport kan Son forlade klubben allerede denne sommer, selvom klubben fra det nordlige London har valgt at udløse den automatiske forlængelsesoption på et års varighed.

Tottenham går angiveligt med planer om at sælge Son denne sommer i, hvad der ellers ville have været et utænkeligt træk af bestyrelsesformand Daniel Levy. 

Samtidig agter klubben at forstærke sig på en række positioner i det næstkommende transfervindue.

Kantspilleren har spillet mere end 400 kampe for Spurs med 172 mål og 92 oplæg til følge. Lige nu har klubben brug for Sons bedste jeg.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce