City i frit fald: Dette var den største grund til nederlaget
Manchester City smed føringen væk hele to gange i Champions League-dysten mod Real Madrid tirsdag aften.
Det betød, at The Sky Blues endte med et 2-3 nederlag på Etihad Stadium.
Årsagen til kampens udfald er ret simpel. Det fortæller Wayne Rooney til BBC efter kampen.
Manchester City førte med 2-1, da der kun var en håndfuld minutter tilbage af kæmpekampen i Champions League mod Real Madrid.
Men kampens døende minutter var ren kaos for hjemmeholdet, der endte med at smide kampen væk. Særligt efter personlige fejl og kynisk afstraffelse af Los Blancos’ offensive linje.
Efter kampen er det dog en helt anden ting, som Wayne Rooney anfægter som værende problemet. Nemlig manglen på selvtillid.
– Jeg synes, der var meget naivitet fra Manchester City – især senere i kampen. I min optik handler det om, at Manchester Citys spillere gennem de sidste par år har haft en ekstrem stærk tro og selvtillid.
LÆS OGSÅ: ‘Latterligt’: Guardiola med opsigtsvækkende udtalelse
– Hertil aften (tirsdag aften, red.) kiggede de på hinanden med en mangel på tro. Real Madrid er kommet hertil (Etihad, red.) uden nogen af deres bagerste fire, og jeg tror ikke, vi har hørt Carlo Ancelotti tale om det en gang, understreger United-legeden Wayne Rooney ifølge BBC.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra kampen mellem Manchester City og Real Madrid tirsdag aften. Returopgøret bliver spillet onsdag den 19. februar på Santiago Bernabeu.