VM bliver helt uden alkohol
Der kommer ikke til at være mulighed for at købe nogen form for alkohol, når der skal afholdes VM i 2034.
Saudi Arabiens ambassadør har således bekræftet, at det ikke bliver muligt at købe øl eller andre former for alkohol ved slutrunden om ni år.
Det bliver dermed endnu mere strengt end i 2022, hvor Qatar stod for at arrangere VM-slutrunden. Her var det ikke muligt at købe øl eller andre alkoholiske drikke på stadion, men til gengæld kunne fans købe alkohol i udvalgte hoteller og butikker.
Sådan bliver det dog ikke i Saudi Arabien, hvor salget af alkohol er strengt forbudt. Straffen for at indtage alkohol kan være fængsel, piskning eller udvisning af landet.
– Nej, nej. Ingen alkohol over hovedet. Ligesom vores vejr er det et tørt land, siger Prins Khalid bin Bandar bin Sultan Al Saud ifølge The Times.
– På nuværende tidspunkt tillader vi ikke alkohol, men du skal vide, at der kan haves meget sjov uden alkohol. Det er 100 procent sikkert ikke nødvendigt.
– Hvis man ønsker at drikke efter, at man er rejst, er man velkommen til det. Men på nuværende tidspunkt har vi ikke alkohol.
– Alle har deres egen kultur, og vi er glade for at byde folk velkommen inden for vores kulturs grænser. Men vi ønsker ikke at ændre vores kultur for nogen andre. Og helt ærligt, kan man ikke overleve uden en drink?
Tilbage i 2022 måtte Budweiser pludselig ændre planer få dage før VM-slutrunden, da det blev bandlyst at sælge alkohol på og i nærheden af stadionerne i Qatar.
I stedet måtte den amerikanske virksomheden i gang med at servere alkoholfrie produkter efter at have været en af FIFAs store sponsorer under slutrunden.
Læs også: Merseyside-derby vises ikke på Viaplay
I 2026, når USA, Canada og Mexico afholder VM, vil det være tilladt at drikke alkohol. Det vil det også være i 2030, når slutrunden primært skal afholdes i Spanien, Portugal og Marokko.