Det var fortjent, siger David Moyes
David Moyes og Everton fik et point ud af mødet med Liverpool onsdag aften.
Her var det James Tarkowski, der med en scoring dybt inde i dommerens tillægstid, kunne gøre det til 2-2, der også blev kampens slutresultat.
Og det var helt og aldeles fortjent, at Everton fik et point med fra kampen. Det mener David Moyes, holdets manager, der blev interviewet af Viaplay efter kampen.
– Det bliver et meget specielt minde.
– Jeg har oplevet mange rigtig gode ting i min karriere og mange dårlige ting også.
– Da det stod 2-1 troede jeg, at det ville blive en af de dårlige aftener, men efter 95 eller 96 minutter, fik vi målet, der kunne bringe os lige.
– Jeg synes, det var fortjent. Jeg synes, vi havde spillet godt nok i anden halvleg til at bringe os foran, men så scorede Liverpool og jeg troede, det ville blive en af de aftener.
– Så et stort point for os, sagde David Moyes til Viaplay efter opgøret.
Læs også: Træffer Amorim hård Højlund-beslutning?
Evertons næste opgave venter på lørdag. Her skal The Toffies en tur til London, hvor Crystal Palace venter på Selhurst Park.
Øverst i artiklen finder du hele Viaplays interview med David Moyes.