Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VILDT: Arsenal i offensiv krise - her er fremtidens stjerneangriber

Af Alexander Walther Petersen
14.02.2025 Kl. 11:05

Mikel Arteta råder over et noget decimeret antal af offensive spillere i Arsenal.

Den spanske cheftræner mangler i særdeleshed Kai Havertz, Gabriel Jesus, Bukayo Saka og Gabriel Martinelli, der alle er en tur på lazarettet.

Så hvad skal The Gunners stille op i forhold til mesterskabskampen, når den foretrukne offensive linje hos titelbejlerne ikke et disponible – og klubben ikke hentede en angriber i vinterens transfervindue?

Det må efter alt at dømme være ét af de spørgsmål, der kan give Mikel Arteta dybe panderynker. Men måske er svaret lige for næsen af den karismatiske cheftræner.

LÆS OGSÅ: Chokskifte på vej: Derfor vælger Alexander Isak Liverpool

Arsenal råder nemlig over et ungt stjerneskud, der allerede har bevist sit store talent på den allerstørste scene i sin debutsæson. Nemlig 17-årige Ethan Nwaneri.

Englænderen kan meget vel blive London-klubbens hemmelige våben, eftersom alle andre angribere er på skadeslisten.

Både tyske Havertz og brasilianske Jesus er ude med længerevarende skader, der holder dem ude resten af sæsonen. Samtidigt har lejesvenden fra Chelsea i form af 30-årige Raheem Sterlingen ikke slået til.

Nwaneri er en meget alsidig spiller, der primært spiller på højrekanten. De offensivt mindede kvaliteter rækker dog også til at spille i venstre side og i 9’er-roller. Sidstnævnte rolle kan ende med at være guld værd i fremtiden, når Arsenal har så hårdt brug for en angriber.

Arsenal-boss ser stort potentiale i Nwaneri

Den spanske Arsenal-boss Mikel Arteta har tidligere udtalt sig om den London-fødte offensivspiller, der råder over en god afslutningsfod, hurtige fødder og en teknisk begavelse.

– Han (Ethan Nwaneri, red.) kan spille på højre og venstre midtbane, højre og venstre angriber og kunne meget vel udvikle sig til at blive en 9’er.

– Han har en helt fantastisk evne til at score, når han får chancen foran mål. Det har han allerede bevist flere gange, fortalte Arteta til Sky Sports News.

Nwaneri er et produkt af Arsenals akademi og har allerede en transferværdi på over 200 millioner kroner ifølge Transfermarkt.

I denne sæson har han i alt 23 optrædener for Arsenal fordelt over alle turneringer. Nwaneri har scoret hele syv gange i sin debutsæson, hvoraf de tre mål er faldet i Premier League. Derudover har han et hav af ungdomslandskampe for England under bæltet.

Meldingerne går endvidere på, at Arteta har endnu et hemmeligt våben til angriberposten i sit arsenal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce