Rúben Amorim reagerer på chok-fyring
Manchester United-bossen Rúben Amorim er ikke i tvivl.
Førsteholdet må tage et kæmpe ansvar på deres kappe, når den engelske traditionsklub står overfor massefyringer. Sådan lyder meldingen ifølge Manchester Evening News.
Manchester United er i fuld gang med at skære ned og reducere særligt lønomkostningerne i storklubben, og det får betydning for mange af de betroede medarbejdere, der længe har haft United som arbejdsgiver.
Det er tidligere kommet frem, at blandt andet en meget loyal medarbejder i Manchester United er kommet i klemme. Jackie Kay har 30 år på bagen i storklubben, hvorfor det kommer som noget af chok for de andre ansatte, at hun står til at få sparket.
LÆS OGSÅ: Chokerende: – Manchester United skal tilbagekalde Marcus Rashford
Derudover er der en stigende frygt for at billetpriserne stiger i næste sæson, mens hundredvis af afskedigelser af de ansatte er i gang med at blive effektueret. Spareplanen er iværksat af Sir Jim Ratcliffe, der vil gøre bod på den dårlige ledelse under Glazer-regimet.
Den seneste melding om et tab på 300 millioner pund (svarende til 2,7 milliarder kroner) i løbet af de seneste tre år, er meget problematisk, skriver The Guardian.
Det har derfor af naturlige årsager skabt store overskrifter i den engelske presse. Men nu insisterer Rúben Amorim på, at Manchester Uniteds førstehold bærer en stor del af ansvaret.
– Jeg tror, det er virkelig vigtigt for førsteholdet, trænere og spillere, ikke at ignorere det.
– Folk mister deres job, så vi er nødt til at erkende det. Det største problem er fodbolden, fordi vi bruger masse af penge, men vi vinder ikke. Vi er ikke i Champions League, så indtægterne er ikke de samme, indrømmer Rúben Amorim ifølge Manchester Evening News.
Manchester United skal på en svær udebanemission, når de møder Tottenham klokken 17:30 i aften på Tottenham Hotspur Stadium i den nordlige del af London. Der er mulighed for at hele fire danskere kan komme i aktion.
Listen tæller Patrick Dorgu, der af flere medier bliver nævnt som en sikker starter, mens Christian Eriksen og Rasmus Højlund nok kan forvente en tur på bænken. Til gengæld er det 17-årige kæmpetalent i form af danske Chido Obi udtaget for første gang. Angriberen får måske chancen til at bevise sit værd på den helt store scene i Premier League.