Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kai Havertz bryder tavsheden efter skrækskade

Af Emil Plovgaard
16.02.2025 Kl. 22:23

Arsenal-offensivspilleren Kai Havertz pådrog sig en baglårsskade under klubbens træningslejr i Dubai forleden.

Tyskeren har gennemgået en operation, og nu begynder rehabiliteringsfasen.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund trækker overskrifter

Arsenals topscorer i denne sæson ventes at misse resten af sæsonen som følge af skaden og den efterfølgende operation.

Den 25-årige tysker er ofte blevet kritiseret for, at han ikke får netmaskerne til at blafre i tilstrækkelig grad, men i denne sæson er han alligevel topscorer for The Gunners med ni mål i 21 Premier League-kampe, ligesom han har scoret seks mål i de øvrige turneringer.

Kai Havertz har nu brudt tavsheden efter den succesfulde operation, der skulle råde bod på skaden, og han åbner samtidig op for, at det har været et par svære dage.

– De seneste dage har været hårde at fordøje, både fysisk og mentalt, men i går (lørdag, red.) var en god dag.

– Tak for alle jeres støttende beskeder over de seneste dage. Det har virkelig hjulpet. Jeg fokuserer nu på min rejse tilbage til fuld kampform, og så giver jeg al støtte til holdet, som jeg kan i baggrunden, skriver Havertz i et opslag på det sociale medie X.

Havertz’ fravær kommer på et tidspunkt, hvor Arsenal i forvejen må undvære Bukayo Saka, Gabriel Jesus og Gabriel Martinelli. 

Leandro Trossard startede inde som holdets primære angriber, da klubben lørdag besejrede Leicester med 2-0, men de to mål kom rent faktisk fra afløseren Mikel Merino, der fra en noget uvant position gjorde sig positivt bemærket.

De to mål fra spanieren gjorde, at Arsenal teoretisk stadig kan hale ind på Liverpool i toppen af Premier League, men i praksis ser det svært ud med syv point op og 13 kampe igen. Men intet er ovre, før den fede dame har sunget.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce