Dommer begik fejl i Liverpool-kamp
Det blev begået en fejl, da Liverpool i weekenden tørnede sammen med Wolverhampton i Premier League, lyder det fra ESPN.
Efter 58 minutter fik Liverpool egentlig tilkendt et straffespark, da Diogo Jota gik i græsset efter en duel med Emmanuel Agbadou.
Men VAR-dommer John Brooks tjekkede situationen, og kaldte Simon Hooper til skærmen for at vurdere situationen igen.
Ved skærmen lavede Simon Hooper om på sin oprindelige kendelse, men i samme forbindelse lavede han også en fejl ifølge ESPN.
Mediets dommerekspert Dale Johnson skriver nemlig, at Diogo Jota skulle have modtaget et gult kort for film.
Den portugisiske angriber forsøgte nemlig at snyde kampens dommer, og han var allerede på vej i græsset, da kontakten med Agbadou indtraf.
– Det sker bare ikke i Premier League. I snart seks år med VAR er det kun sket én gang, at en spiller har fået gult kort for at filme.
– Callum Hudson-Odoi fik en advarsel for at gå til jorden mod Burnley i oktober 2019, men det var i de allerførste måneder med VAR i den bedste engelske række, hvor skærmen ikke blev brugt. I stedet var det VAR-dommer Paul Tierney, der gav Michael Oliver ordre om at give spilleren et gult kort.
– Så en dommer har aldrig identificeres film på skærmen og derefter givet et gult kort, skriver Dale Johnson for ESPN.
Læs også: Liverpool-stjerne overvejer chokskifte
Liverpool vandt kampen 2-1 uden at imponere undervejs i opgøret.