Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohamed Salah er i nye kontraktforhandlinger

Af Alexander Walther Petersen
19.02.2025 Kl. 08:58

Mohamed Salah, Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk har som bekendt kontraktudløb med Liverpool denne sommer.

De tre stjerner har været vigtige ingredienser i Arne Slots succesrige start på Anfield, men den manglende afklaring af deres respektive kontaktsituationer må give dybe panderynker efterhånden.

Nu kan den hollandske Liverpool-boss måske trække en smule på smilebåndet. Én af profilerne er nemlig i gang med nye kontraktforhandlinger. Det meddeler lokalmediet Liverpool Echo.

Det drejer sig om 32-årige Mohamed Salah, der har haft gang i en flot sæson for The Reds.

Premier League-førerholdet er angiveligt begyndt at forhandle om en mulig kontraktforlængelse med egypteren. Efter en stærk sæson er Salah nu begyndt at genoverveje sin fremtid på Anfield.

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel trækker overskrifter igen

Det siges, at egypteren føler, at han kan fortsætte med at levere på et højt niveau og hjælpe klubben til at kæmpe med om de vigtigste titler i klubben.

For nuværende fører Liverpool med syv point ned til Arsenal på andenpladsen i den bedste engelske række, mens The Reds ligeledes er videre til næste runde i Champions League.

Liverpool Echo refererer også til en rapport, der understreger, at klubben er i fuld gang med at forberede en ny og mere lukrativ kontrakt. Den skal overbevise Salah om at blive i Liverpool.

LÆS OGSÅ: Salah i Liverpool-exit? – En trist dag nærmer sig

Den 32-årige højrekant er blevet sat i forbindelse med et utal af klubber på det seneste. Fra de spanske storklubber i form af FC Barcelona og ​Real Madrid til den franske gigant Paris Saint-Germain og saudiarabiske Al-Hilal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce