Victor Osimhen kan score monsterløn i vildt skifte
Victor Osimhen kan lande et kæmpe skifte, hvor fire klubber angiveligt står klar til at aktivere hans frikøbsklausul fra kontrakten med Napoli.
Osimhen var genstand for store spekulationer i sommeren 2024, men ingen klubber var klar til at imødekomme Napolis priskrav på 900 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen i kæmpe chokskifte?
Derfor blev det heller ikke til et permanent skifte, men i stedet en lejeaftale til den tyrkiske storklub Galatasaray, som mildest talt vakte opsigt.
Målene vælter ind for den nigerianske landsholdsspiller i Tyrkiet, og nu flokkes klubber endnu en gang om hans underskrift.
Manchester United, Chelsea og Paris Saint-Germain er alle klar til at aktivere frikøbsklausulen i Osimhens kontrakt, som lyder på 75 millioner euro, svarende til små 560 millioner kroner. Sådan lyder meldingen fra NapoliMagazine.
De europæiske storklubber kan dog ikke matche tilbuddet fra Al-Ahli fra Saudi-Arabien, der har et trumfkort i forbindelse med forhandlingerne, lyder det.
Osimhen forventer som minimum en årlig løn på 75 millioner kroner ifølge meldingen, men Chelsea har kun råd til at give ham 60 millioner kroner på en årlig basis.
Det var også en af årsagerne til, at et skifte til Stamford Bridge ikke blev til noget sidste sommer.
De personlige betingelser i aftalen blev dog forhandlet på plads med Paris Saint-Germain på det tidspunkt, men her ville klubben ikke leve op til Napolis krav.
Derfor kan Luis Enriques mandskab have en overhånd i forhold til Chelsea og Manchester United. Sidstnævnte kommer formentlig ikke i aktion i en europæisk turnering i næste sæson, og det tæller ned.
Al-Ahli er dog klar til at sprænge banken i et forsøg på at lokke nigerianeren, og den saudiske klub ville være klar til at betale 223 millioner kroner hver sæson, hvilket vil gøre Victor Osimhen til en af de bedst betalte spillere i hele verden.
Osimhen fik et lignende lukrativ tilbud fra Saudi-Arabien sidste sommer, men valgte at afvise det i håbet om at skifte til en europæisk storklub.