Farvel, Christian Eriksen: Manchester United har fundet ideel afløser
Christian Eriksen lader til at være på vej væk fra Manchester United.
Det var en melding, som den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano forleden kunne bekræfte.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen i kæmpe chokskifte?
Danskeren er gået ind i det sidste år af sin kontrakt hos Manchester United, som derfor har været på udkig efter en passende afløser.
Og her er valget efter sigende faldet på Crystal Palaces Adam Wharton. Det melder mediet Caught Offside.
Wharton tog et skridt op til Premier League i 2024, og det gjorde han tilsyneladende uden større problemer.
Fire måneder efter sit skifte fra Blackburn til Crystal Palace fik han sin A-debut på det engelske landshold, så Wharton har med andre gjort kometkarriere. Nu kan han inden længe tage endnu et skridt op.
Wharton ses som en ideel afløser for danske Christian Eriksen på den centrale midtbane hos De Røde Djævle, og et skifte vil gøre, at klubbens cheftræner, Rúben Amorim, får en yngre løsning ind, som kan diktere spillet.
Foruden United, er Juventus angiveligt også interesseret i at hente Wharton til sommer som følge af, at Douglas Luiz har haft gevaldige problemer i sin debutsæson hos den italienske storklub.
Wharton er netop vendt tilbage til grønsværen efter et par måneder uden for med en skade, og han er muligvis endnu ikke klar til at tage så stort et spring, som det ville være at skifte til Manchester United.