2,6 milliarder: Vildt bud på vej på Vinicius Junior
Vinicius Junior er en af verdens bedste spillere.
Ved sidste års Ballon d’Or-kåring havnede brasilianeren på en andenplads, hvilket han dog selv var meget utilfreds og utaknemmelig over.
LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne vil ikke forlænge: Nærmer sig exit
Han boltrer sig for tiden hos Real Madrid, men fremtiden kan måske ligge et andet sted.
I hvert fald skriver Real Madrid Confidencial nu, at Saudi-Arabien har genoptaget interessen for den brasilianske offensivstjerne.
Tidligere har det lydt, at han skulle have afvist et bud på 7,5 milliarder kroner over en femårig periode, men et nyt bud kan være på vej inden for de kommende måneder, skal man tro meldingen.
Mediet skriver, at der kan være et bud på 2,6 milliarder kroner på vej på Vinicius Junior, som altså dermed vil slå samtlige rekorder i fodboldverdenen, skulle det blive en kendsgerning.
Den nuværende transferrekord i verden blev sat, da Neymar Jr. af Paris Saint-Germain blev købt fri af sin kontrakt med FC Barcelona for en overgangssum på 1,7 milliarder kroner.
Ifølge Give Me Sport er Al-Ahli bedst placeret til at hente Vinicius Junior, hvis brasilianeren beslutter sig for at takke ja til et skifte til Saudi-Arabien.
Vinicius Junior har kontrakt med Real Madrid frem til 2027, efter at en forlængelse faldt på plads i oktober 2023.
Spillerens frikøbsklausul lyder på 7,5 milliarder kroner, og selv har han udtalt, at han ser sig selv som en del af den spanske hovedstadsklub for de mange kommende år fremover.