671 millioner: Liverpool vil have ham - planer om transfer i gang
Missede du lodtrækningen til Champions League, Europa League og Conference League?
Her er Champions League-lodtrækningen
Liverpool er i fuldt gang med at planlægge, hvordan sommerens transfervindue skal se ud.
Det ventes, at der bliver godt med aktivitet gennem svingdøren på Anfield.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank er under pres
The Reds har været relativt rolige i de foregående transfervinduer, men noget tyder på, at det kan ændre sig i sommeren 2025. Virgil van Dijk, Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold kan alle forlade klubben, når de har kontraktudløb.
Selv hvis Van Dijk bliver i klubben, skal Liverpool forberede sig på den dag, hvor den hollandske forsvarskrumtap ikke længere opfylder kravene til det langt fra adstadige spil i Premier League.
Noget tyder på, at Castello Lukeba fra RB Leipzig kan vise sig at blive svaret for klubben.
Lukeba blev kædet sammen med et skifte til Liverpool umiddelbart før klubbernes indbyrdes møde i Champions League tilbage i oktober.
Den franske forsvarsspiller klarede sig ikke særlig godt i kampen, men han har et godt omdømme i Tyskland.
Ifølge den tyske journalist Christian Falk, der også er chefredaktør på Sport BILD, flokkes adskillige klubber i Europa om netop Lukeba forud for sommerens transfervindue.
– Real Madrid, Liverpool, Chelsea og Manchester United har alle Castello Lukeba på deres radar.
– Leipzig-forsvareren forlængede sin kontrakt frem til 2029 i oktober, men planerne om en potentiel transfer til sommer er allerede i gang.
– Lukeba og hans agent har øjnene rettet mod et skifte til Real Madrid. Efter forlængelsen lyder den 22-åriges frikøbsklausul på 671 millioner kroner i det kommende transfervindue, skriver Falk i sin Fact Flies-klumme.