Derfor er Arne Slot på sidelinjen trods rødt kort
Til trods for, at det er mere end en uge siden, at Liverpool-boss Arne Slot modtog et rødt kort, vil han være at finde på sidelinjen, når klubben søndag eftermiddag gæster Manchester City.
Hollænderen blev sendt ud i kølvandet på 2-2-opgøret mod Everton i det sidste Merseyside Derby på Goodison Park.
LÆS OGSÅ: Wow: Virgil van Dijk i vildt chokskifte?
Arne Slot var en af de fire, der fik marchordre af kampens dommer, Michael Oliver, da det hele eskalerede efter slutfløjtet i kampen.
Liverpool så ud til at være på kurs mod tre vitale point, da klubben vandt sig vej tilbage ind i kampen takket være mål fra Mohamed Salah og Alexis Mac Allister.
Men hjemmeholdets James Tarkowski gjorde i det 98. minut det onde ved Liverpool,.
Det var noget, der gjorde Arne Slot vred, og han havde en hidsig ordveksling med Michael Oliver, ligesom han også havde meget svært ved at slippe dommerens hånd igen.
Premier League meldte senere ud, at Arne Slot ville blive tildelt to kampdages karantæne for episoden.
Men en time senere blev informationerne slettet fra ligaens hjemmeside, og det efterlod langt de fleste i forvirring om, hvad der skulle ske med den 46-årige hollænder.
Sidste fredag kunne det engelske fodboldforbund, FA, bekræfte, at Arne Slot sammen med assistenten Sipke Hulshoff var blevet sigtet.
FA har dog endnu ikke afgjort, hvad der venter af straf for de to, og det betyder, at Arne Slot også har været at finde på trænerbænken i de seneste to kampe mod Wolves og Aston Villa.
Og det kan også være tilfældet i søndagens kamp mod Manchester City, mens han endnu ikke har modtaget sin dom, skriver talkSPORT.
Når både Hulshoff og Slot – på et tidspunkt – ikke længere er på trænerbænken for Liverpool, vil det i stedet være John Heitinga, der midlertidigt står i spidsen for klubben.