Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Philip Billing skaber overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
23.02.2025 Kl. 12:41

Philip Billing får omsider debut for den italienske storklub Napoli, der lige er i aktion mod Como på udebane i Serie A.

Her spiller danskeren på midtbanen med den tidligere FC Nordsjælland-profil Stanislav Lobotka.

Det er noget af en kovending, da Billing, der er på udleje fra Bournemouth, har været helt ude i kulden på Antonio Contes holdkort.

I dag er debuten dog endelig en realitet, hvor Philip Billing erstatter Frank Anguissa, der er i karantænefare til den kommende storkamp mod Inter.

Derfor er der lige pludselig gode nyheder for den danske midtbaneslider, der ellers har set til fra sidelinjen under hele sit italienske ophold indtil nu.

Læs også: Mikkel Damsgaard afløser Christian Eriksen på landsholdet

Tidligere lød det fra det italienske medie, Corriere del Mezzogiorno, at Philip Billing endnu ikke var faldet til i det sydlige Italien, og dermed heller ikke i storklubben. Som en konsekvens heraf ‘kunne han ikke risikeres’ som spiller fra start hos Il Partenopei, lød det fra mediet.

Men det er der vendt op og ned på i dag, hvor den 28-årige dansker starter inde for Napoli.

Philip Billing blev udlejet til Napoli fra Bournemouth den 11. januar i år, og klubben fra det sydlige Italien kan købe danskeren fri af kontrakten med Premier League-klubben for 81 millioner kroner.

Du kan følge opgøret mellem Como og Napoli på TV2 Play, hvor hjemmeholdet lige nu fører med 1-0.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce