Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Manchester United vil hente to spillere GRATIS

Af Alexander Walther Petersen
23.02.2025 Kl. 13:57

Manchester United er i gang med en ekstrem svær Premier League-kampagne, hvor den engelske traditionsklub langt fra befinder sig på den plads i tabellen, som klubbens størrelse ellers berettiger.

Derfor skal førsteholdstruppen forstærkes til næste sæson, hvor United-bossen Rúben Amorim er klar til at lande flere signaturindkøb, der kan være med til at skabe fremtidens hold hos De Røde Djævle.

Nu skulle klubben fra den røde del af Manchester være klar til at hente to profiler til Old Trafford – og så er de endda gratis. Det meddeler Manchester Evening News.

Indtil videre er det kun blevet til en handel af danske Patrick Dorgu og Ayden Heaven, der skiftede i vinterens transfervindue, men til sommer kommer der altså andre boller til suppen.

Angriberne Victor Osimhen og Viktor Gyökeres er inde i billedet, som potentielle erstatninger for Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee, der begge bliver kritiseret til skyerne. Men det stopper ikke her.

Læs også: Gyökeres skifter klub til sommer: Nu reagerer præsident

Ifølge Manchester Evening News vil United overveje et chokerende togt i den franske Ligue 1-klub Lille, hvor både angriberen Jonathan David og midtbanespilleren Angel Gomes huserer. De er begge kontraktløse til sommer og kan derfor hentes ‘gratis’.

Gomes er et produkt af Uniteds egen ungdomsafdeling, mens han var en del af førsteholdstruppen i tre år. Han tog dog turen til det franske i forbindelse med kontraktudløbet tilbage i juni 2020.

Den canadiske angriber Jonathan David er brandvarm i den bedste franske række, hvor det er blevet til 12 scoringer i 21 kampe for Lille.

Læs også: Det så du ikke på TV: United-stjerne i vildt skænderi

Men frontløberen har planer om, at udfordre sig selv med et skifte til en større klub fra en større liga, og derfor lyder meldingerne på, at han er åben for et skifte til Premier League.

Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra det højdramatiske opgør på Goodison Park lørdag eftermiddag, hvor Everton og Manchester United spillede til par.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce