Åh nej: Liverpool modtager dårligt nyt om skadet spiller
Liverpool har sendt den talentfulde angriber Jayden Danns på udleje til Sunderland, men The Black Cats må fortsat vente med at give englænderen debut.
Det bekræfter Sunderlands cheftræner Regis Le Bris, der meddeler, at den 19-årige spydspids fortsat er ude med skade en måned endnu.
Sådan lyder det fra Liverpool Echo.
Den Liverpool-fødte angriber Jayden Danns missede størstedelen den første halvdel af den nuværende sæson med en rygskade, inden han vendte tilbage for The Reds mod Southampton i Liga Cup-kvartfinalen i december sidste år.
Danns scorede i FA Cuppen mod Accrington Stanley i sidste måned, og han fik derefter sin første start af Arne Slot i Champions League mod PSV Eindhoven, inden han blev sendt på udlån til Championship-klubben Sunderland sæsonen ud.
LÆS OGSÅ: Sagde ja til United: Så blev han skudt i hovedet
Men talentet er fortsat skadet, så han har ikke været i aktion for klubben endnu. I mellemtiden er Liverpool-talentet i gang med sin genoptræning på AXA Træningscenter, før han vender tilbage til det nordøstlige for resten af sæsonen.
Jayden Danns skulle dog være på vej tilbage, men nu lyder meldingen på, at han misser minimum en måned mere.
Han har dog overværet sin nye arbejdsgiver i aktion, da Sunderland spillede på udebanen Elland Road mod Leeds United i mandags. Her tabte Sunderland med 2-1.