Sender klar besked til Brian Riemer
Brian Riemer har én opgave, når det danske landshold skal udtages i næste måned.
Sådan lyder meldingen ifølge to journalister fra TV3 Sport i Viaplay-studiet.
Det drejer sig om Mika Biereth, der har trukket store overskrifter på det seneste.
Den 22-årige angriber har været i forrygende form for AS Monaco, som han skiftede til i vinterens transfervindue, hvor han allerede har scoret syv mål i de første seks kampe for Ligue 1-klubben.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Leicester svinger øksen – og fyrer trænere
Men det tidligere Arsenal-talent har mange muligheder, når han skal vælge landshold. Biereth kan vælge det bosniske, engelske, tyske eller det danske landshold. Og ifølge Mikkel Borg og Rasmus Stigsen, skal Brian Riemer ikke tøve ét sekund.
– Hvis han først får kampe for det danske A-landshold, så bliver han låst. Der skal udtages et landshold her til marts, og der bliver Brian Riemer simpelthen nødt til at tage ham med. Og ikke bare tage ham med – han skal smide ham ind på banen, siger Mikkel Borg i Viaplay-studiet.
Journalisten bliver bakket op af sin kollega, der sender en klar besked til den danske landstræner.
– Det er den eneste opgave han har. Udtag Mika Biereth. Om han så kun får fire sekunder, så er det med til at låse ham, understreger kollegaen Rasmus Stigsen Andersen.
LÆS OGSÅ: BOMBE: United har mistet tålmodigheden med Rasmus Højlund
Det forlyder, at Mika Biereth, der har dansk pas, hælder til det danske landshold, da faren har stor tilknytning til Danmark, selvom han er halvt tysker og halvt dansker. Moren er derimod af bosnisk herkomst.
For at gøre det endnu mere kludret, er angriberprofilen født og opvokset i London, hvorfor han også har mulighed for at tørne ud for det engelske landshold.
Se hele indslaget øverst i artiklen.