United bekræfter: Fyret
Manchester United har annonceret planer om at fyre 200 medarbejdere i staben i et forsøg på at skære ned for udgifterne.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Amorim fyringstruet – United i hemmelige opkald til topkandidat
Den første bølge af fyringer skete sidste sommer, hvor 250 medarbejdere forlod klubben i en fyringsrunde.
– Vi har et ansvar for at sætte Manchester United i den stærkeste position på tværs af vores herre-, kvinde- og ungdomshold, siger administrerende direktør, Omar Berrada, i en pressemeddelelse mandag.
– Vi er i gang med at folde en vifte af initiativer ud, som vil transformere og forny klubben.
– Desværre betyder dette også potentielt flere fyringsrunder, og det er vi kede af på vegne af de berørte kolleger. Disse svære valg er dog nødvendige for at bringe klubben tilbage på fode igen, rent økonomisk, lyder det videre fra Berrada.
– Vi har tabt penge de seneste fem år i træk. Det kan ikke fortsætte. Vores primære to målsætninger som klub er at levere succes på banen og forbedre vores faciliteter. Vi kan ikke investere i disse målsætninger, hvis vi fortsætter med at tabe penge, siger Berrada.
Det er desuden slut med gratis frokost, er det kommet frem tidligere mandag.
Ifølge ESPN regner Manchester United med at kunne spare 10 millioner kroner på en årlig basis via dén manøvre.