- Liverpool kan blive gjort til grin
Arne Slot og Liverpool tog søndag en stor skalp, da det blev til en 2-0-sejr over Manchester City.
Dermed er der 11 point ned til den nærmeste forfølger, Arsenal, der snublede mod West Ham i lørdags.
LÆS OGSÅ: ‘100%’: Romano afslører transferplanen for Liverpool
Liverpool er tæt på at sikre sig det første mesterskab i fem år, og det vil være noget af en bedrift for Arne Slot i, hvad der er hollænderens første sæson i klubben.
Men den tidligere Manchester United-stjerne og nuværende Sky Sports-ekspert Roy Keane mener, at Liverpool bør besinde sig, og at klubben risikerer at blive gjort til grin, hvis dette går galt.
Artiklen fortsætter under galleriet …



– Det er mere spændende for den neutrale tilhænger, når det er en smule tæt, men når man er i omklædningsrummet, og man er så langt foran, så er det fantastisk. Man går 11 point foran, og en smule senere ønsker man at være endnu længere foran.
– Der er nødt til at være en smule spænding i omklædningsrummet, hvor man er bevidst om, at hvis det her går galt, så bliver man gjort til grin. Når man ser spillerne bliver interviewet efter kampen forholder de sig roligt, men i omklædningsrummet ved man godt, hvor stort et resultat, det her er.
– Manageren ved det. Modstanderne ved det, men man er nødt til at fortsætte. Man minder folk om, at de ikke skal blive for selvtilfredse, og at de hele tiden skal være på dupperne.
– Man kigger på nogle af kampene, og man skal spille mod Southampton på hjemmebane, men man behandler Southampton, som om, det var Real Madrid. Man behandler modstanderne med respekt.
– Liverpool skal ikke gøre noget ekstraordinært. De skal bare fortsætte, hvad de har gang i, med at være effektive. To mål i hver kamp er stort. Det er et simpelt budskab om, at hvis man får dem (de to mål, red.), som man har fået hele sæsonen i øvrigt, så er man garanteret at vinde ligaen, lyder det fra Roy Keane til Sky Sports.