Ruud van Nistelrooy reagerer efter fyring
Leicester med Ruud van Nistelrooy ved roret skal snart til at have nogle point i land, hvis de vil undgå at ryge ned i Championship igen.
Der er kun 12 kampe tilbage af denne Premier League-kampagne, hvorfor det hele begynder at spidse til.
Skulle det dog ske, at The Foxes må en tur ned i den næstbedste engelske række, så har Leicester-bossen Ruud van Nistelrooy forholdt sig til scenariet.
Den hollandske cheftræner er så sandelig godt klar over, at han har påtaget sig en svær rolle ved at takke ja til arbejdspladsen på King Power Stadium. Men Ruud Van Nistelrooy lader ikke til at give op så let.
– Vi har et bjerg, som vi skal bestige. Livet handler om at bestige bjerge. Det er en udfordring, som jeg gerne tager imod, fortalte Ruud van Nistelooy på pressemødet tirsdag ifølge BBC.
– Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg skrev under på kontrakten. Det var ikke kun sæsonen ud, men to sæsoner mere. Derfor føler jeg mig forpligtet til fremtiden i klubben, understregede den tidligere Manchester United-bomber.
LÆS OGSÅ: Sort aften for Albert Grønbæk
West Ham er næste modstander for hårdprøvede Leicester, når turen går til den engelske hovedstad torsdag aften. Graham Potters mandskab har tidligere tabt til netop The Foxes.
Der er 13 point imellem de to mandskaber, hvor The Hammers placerer sig på 16.-pladsen à point med Manchester United. Van Nistelrooys tropper er på 19.-pladsen.
I mandags blev det desuden bekræftet, at Leicester-ledelsen har svunget øksen og vinket farvel til to assistenttrænere. Det kan du læse meget mere om her.