Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund i problemer - nu bryder Amorim tavsheden

Af Alexander Walther Petersen
26.02.2025 Kl. 06:48

Den danske landsholdsangriber, Rasmus Højlund, er ikke kommet på tavlen for Manchester United i de seneste 16 kampe.

Nu reagerer United-bossen Rúben Amorim.

Tidligere på ugen gik meldingerne på, at Manchester Uniteds trænere har mistet tålmodigheden med den 22-årige Rasmus Højlund. Sådan lød konstateringen i hvert fald fra fra lokalmediet Manchester Evening News.

LÆS OGSÅ: Fyret i Manchester United – hvad nu?

Angriberens dårlige form kan ende med at få stor betydning, hvis og såfremt den engelske traditionsklub vil skille sig af med ham i et eventuelt sommersalg.

GiveMeSport meddelte i går, at det bliver svært at afskibe den formsvage Højlund til sommer på permanent basis, da han simpelthen ikke har leveret godt nok over en længere periode. Men måske er der en grund til, at det har set så sort ud for den tidligere Atalanta-bomber.

– Jeg tror, ​​det er klart: at vi som et hold hjælper ikke Rasmus Højlund. Vi skaber ikke mange chancer og er ikke farlige nok, og det kan man mærke i kampene, siger Rúben Amorim ifølge Manchester Evening News.

Danskeren har dog scoret fem gange i Europa League-kampagnen, mens det i Premier League-regi kun er blevet til to scoringer.

LÆS OGSÅ: Thomas Frank mangler danskere

– Nogle gange er vi på den sidste tredjedel, men man føler ikke, at vi er et meget farligt hold, og man mærker det også, når vi forsvarer lavt. Så jeg har også den følelse som træner, at vi ikke hjælper angriberne.

– Jeg tror, ​​at Rasmus har et stort potentiale. Hvis vi forbedrer den måde, vi spiller kampen på, vil han have flere muligheder for at score. Han er fortsat meget ung, og når han spiller hele tiden, er det nogle gange svært for ham, pointerer Amorim.

United møder Ipswich hjemme på Old Trafford i aften, når Premier League-bolden ruller.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce