Liverpool vil gå amok til sommer: Jagter Premier League-stjerne
Liverpool er klar til at gå transfer-amok, når sommerens vindue åbner.
Flere positioner skal forstærkes, mens et generationsskifte er på vej hos Merseyside-klubben.
Der er særligt én spiller, som Premier League-duksene gerne vil bringe til Anfield. Det drejer sig om 21-årige Carlos Baleba, der har været en absolut profil for Brighton i denne sæson.
Den Cameroun-fødte midtbaneprofil spiller primært som 6’er på den defensive midtbane, og det er netop en sådan spiltype som Arne Slot mangler.
LÆS OGSÅ: Ruud van Nistelrooy reagerer efter fyring
Ifølge den tidligere Manchester United chefscout, Mick Brown, er der tale om et godt match mellem Baleba og Liverpool.
– Jeg kan godt lide ham som spiller, han er meget talentfuld. Han virker spændende, og jeg tror, der er meget mere i vente fra ham, fastsslår Mick Brown, der mener, han vil passe godt ind hos Premier League-førerholdet:
– Jeg tror, han ville passe godt til Liverpool, fordi han ikke er bange for at være på bolden og bevæge sig med den.
– Det er ikke særlig ofte, at Liverpool er på markedet for at købe en så dyr spiller. Deres rekruttering har tidligere været stærk, hvor spillere som Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai er blevet hentet til klubben.
– Vi ved, at Brighton vil forlange et kæmpe beløb for ham, hvis de skal slippe ham. Det samme gjorde sig gældende med Moises Caicedo (der røg til Chelsea i en milliard-handel, red.). Men hvis Liverpool føler, at han er den rigtige mand, og det tror jeg, de gør, vil de være parate til at få det til at ske, siger Mick Brown ifølge Football Insider.
LÆS OGSÅ: Trent Alexander-Arnold sætter negativ rekord
Carlos Baleba bliver ifølge Transfermarkt vurderet til at koste 260 millioner kroner, men det kommer øjensynligt til at blive markant dyrere, hvis han skal skifte til Liverpool.
The Reds har dog tidligere bedyret, at de er klar til et vildt og voldsomt sommervindue. Her jagter de ligeledes en afløser for Andy Robertson og til dels Kostas Tsimikas, der huserer på venstrebacken.
Blandt topnavnene til at forstærke den position finder vi Milos Kerkez fra Bournemouth og Miguel Gutiérrez fra Girona.
Derudover jagter The Reds en fransk kæmpe til midterforsvaret. Læs meget mere her.