Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Skræmmende at tænke på, hvor United ville være uden ham

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.02.2025 Kl. 06:37

Det holdt hårdt, men Manchester United fik en tiltrængt sejr, da de onsdag aften havde besøg af Ipswich.

Undervejs kom danske Patrick Dorgu dog i et uheldigt fokus. Først var han således stærkt impliceret i en tidlig Ipswich-scoring, og efterfølgende fik han rødt kort efter bare 43 minutters spil.

Men trods en anden halvleg, hvor Rúben Amorims mandskab måtte spille i undertal, lykkedes det altså De Røde Djævle at vinde kampen.

En sejr, der kom i hus på en Harry Maguire-scoring efter 47 minutters spil.

En scoring, der blev assisteret af Bruno Fernandes, der efter kampen får en flot bedømmelse af mediet Goal.

Fernandes får således karakteren otte for sin indsats, og så får han særdeles rosende ord med på vejen.

– Hans fremragende afleveringer spillede en rolle ved alle tre mål.

– Det er skræmmende at tænke på, hvor United (Manchester, red.) ville være uden ham, skriver Goal om Manchester Uniteds portugisiske anfører.

Bruno Fernandes kom til Manchester United fra Sporting i 2020. Hans kontrakt med De Røde Djævle løber frem til sommeren 2027.

Foruden Manchester United og Sporting har Bruno Fernandes repræsenteret Boavista, Novara, Udinese og Sampdoria.

Læs også: Rúben Amorim utilfreds med én United-stjerne

Manchester United skal i aktion igen i weekenden.

Her er det ikke Premier League, men i stedet FA Cup, der er på plakaten, når det er Fulham, der gæster Old Trafford.

Øverst i artiklen finder du højdepunkterne fra Manchester Uniteds sejr over Ipswich.

Seneste nyt

Annonce
Annonce