Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er Arne Slots reaktion på Liverpools sejr

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.02.2025 Kl. 09:20

Arne Slot kunne endnu en gang se sit Liverpool holde vinde, da The Reds onsdag havde besøg af Newcastle.

2-0 endte opgøret efter scoringer af Dominik Szoboszlai og Alexis Mac Allister.

Dermed er Liverpool hele 13 point foran Arsenal i toppen af Premier League.

Efter kampen satte Arne Slot ord på sit holds sejr. Her blev han spurgt til, hvordan han ser Liverpools chancer for at vinde årets Premier League.

– Vi er primært fokuserede på den næste kamp, og der er kun en kamp, der skal spilles i Premier League i marts måned.

– Så nu er vi primært fokuserede på Champions League.

– Vi ved, at andre hold har en kamp i hånden sammenlignet med os, fordi vi skulle spille en ekstra kamp, fordi vi skal spille ligacup-finale.

– Så nu er vi fokuserede på Champions League, og vi ved, hvor godt et hold, Paris Saint-Germain er, så de fortjener vores fokus nu, sagde Arne Slot efter kampen til Viaplay.

Den kamp, Liverpool skal spille i Premier League i marts, spilles den 8. marts. Her skal Arne Slots mandskab møde Southampton på St. Mary’s Stadium.

Læs også: Ekspert mener, at Liverpool allerede kan fejre mesterskabet

Derudover venter to kampe imod Paris Saint-Germain i Champions League, ligesom der en Carabao Cup-finale på Wembley. Her er det Newcastle, der er modstanderen for Liverpool.

Øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Arne Slot.

Seneste nyt

Annonce
Annonce